Fremtidens interaktion

I dag er der begyndt, at komme fjernsyn som du kan interagere med ved hjælp af dine armbevægelser, som ved Kinecten. Dette er særligt i forhold til, at skifte kanal på fjernsynet, hvor du bruger dine arme til at visualisere kanalskifte. Kanalskiftet sker ved, at du ''vinker'' mod venstre, så skifter du opad i kanalerne, og mod højre, så skifter du nedad igen. Dette tror jeg har vundet meget mere frem om 5 år, og jeg tror at det vil være i stedet for en fjernbetjening eller anden form for kontroller. Jeg kunne også sagtens se, at det kunne blive brugt til computere.

Som Moores lov, så fint forklarer:

"Antallet af transistorer der kan bygges sammen på en chip, fordobles hvert andet år" 

- Moores lov §1, Kilde

Derved vil der kunne nå, at ske rigtigt mange ting på de næste 10 år, og særligt når vi kigger på den hastighed som udviklingen har i dag. Derfor kunne det godt ske, at vores måde at interagere med fjernsyn og computer en dag ender med, at blive ved tankens kraft. Hvis vi, for eksempel tænker ''Tænd computer'', så tænder computeren eller ''Skift kanal", så skifter fjernsynet kanal. Men om dette vil ske indenfor de næste 10 år er ikke sikkert. 

Men hvem ved, måske er der ikke noget som minder om en computer som den vi kender fra i dag? Måske er udviklingen nærmest gået i stå for en periode?

Social Media

Social media, eller sociale medier som det bliver kaldt på dansk, er medier hvorpå du socialt kan interagere med andre. 

I dag benytter rigtig mange mennesker sig af sociale medier i den ene eller anden grad. Særligt unge mennesker er hele tiden online og på. Dette er særligt synligt, når det man pendler, og størstedelen af pendlerne sidder med næsen nede i deres smartphone, bærbare eller tablet. 

Dog overvejer 2 ud af 5 danske voksne, i følge dagens udgave af Metroxpress (21/11-14), at droppe facebook, som socialt medie. Hvilket kan være grundet facebooks ændrede indstillinger, som gør det langt mere besværligt at være privat herpå, og samtidigt giver du også en del af dine rettigheder og personlige oplysninger til facebook.

Eksempler på sociale medier er

• Facebook
• Twitter
• Instagram
• Google+
• Youtube
• Snapchat
• Whatsup

Sociale medier og web 2.0

De to professorer i marketing, Andreas Kaplan og Michael Haenleins definition af sociale medier er:

"En gruppe af internetbaserede applikationer, som er bygget på det ideologiske og teknologiske grundlag for web 2.0, hvilket muliggør skabelsen og udvekslingen af brugergeneret indhold" 

- Andreas Kaplan og Michael Haenlein, Kilde

Dette kan de basalt set have ret i, da en stor del af det som vi ligger op på de sociale medier er vores egne ting, og det kan både være i form af billeder og tekst, men i særdeleshed også i form af video på Youtube. Begrebet web 2.0 dækker over det brugergenerede internet, hvorpå alle brugere selv ligger alt deres indhold op på. Hvilket også vil sige, at vi i dag kan interagere med mange når vi færdes på nettet i modsætning til da nettet kom frem.

Computerens anatomi

I dagens undervisning fik vi til opgave, at skille en computer af, samt at samle den igen. I mens vi var igang med, at skille computeren af, tog vi billeder af de forskellige dele, som for eksempel CPU'en, harddisken og diskdrevet. Dette gjorde vi til dels for, at det skulle blive nemmere, at samle den igen - men lige så meget for, at have billeder til dette blogindlæg.

Her er hele computeren samlet inden vi begyndte, at skille den af.

Her er nogle af de forskellige komponenter som hører til inde i en computer. Blandt andet CPU'en, som er den gyldne firkant samt et bundkorts batteri som er den runde sølvting lige under CPU'en.

Her er computerens motherboard - på dansk bundkort. Bundkortet er computerens rygrad, hvilket vil sige at computeren slet ikke virker hvis ikke den har et bundkort, da komponenter som grafikkort, CPU og diskdrev alle er tilsluttet bundkortet.

Her er CPU'en, som er computerens hjerne. CPU'en sender informationer frem og tilbage mellem alle de dele som computeren består af.

 Diskdrevet, som bliver brugt til at afspille dvd'er og cd'er med.

Grafikkort, som bliver brugt til at få vist tingene på skærmen samt at ens spil bliver vist i en god opløsning.

Harddesk, hvor ens permanente data bliver lagret på.

Front panel input output modul, som bliver kablet til bundkortet. Denne del indeholder USB-indgange, tænd/slukknappen samt indgang til lyd og mikrofon.

Strømforsygningen, som er den som modtager strøm fra stikkontakten, og som sender det videre ud til bundkortet.

RAM, Random Access Memory, opbevare midlertidige data og instruktioner. Når computeren slukkes, så slettes de midlertidige data og instruktioner. Data, styresystemkomponenter og programmer som bliver brugt meget bliver opbevaret på RAM. Den helt store fordel ved RAM er, at det går meget hurtigere at læse fra dem, end det gør at læse fra en harddisk, cd-rom eller diskettedrev. 

Blæser, den køler computeren ned, og sørger derved for at computeren ikke overopheder.

En kort gennemgang af nogle af de dele og komponenter som en computer består af.

Tuturial til indholdsfortegnelse i Word

Denne tuturial kan bruges når der skal laves en automatisk genereret indholdsfortegnelse i Word. Til tuturialen er Microsoft Word 2010 blevet brugt.

Til at starte med skal du åbne Word, og herefter skal der oprettes nogle overskrifter:

Derefter skal de formateres med "Typografien" "Overskrift 1". Formateringen sker ved, at man markere den ønskede overskrift:

Herefter trykkes der på "Overskrift 1" oppe i toppen af Word, som vist her:

Når dette er gjort, så skal man ind i "Referencer":

Inde i "Reference" trykkes der på "Indholdsfortegnelse":

Derefter vælges en af de "Automatiske Tabeller". Her vælges den første:

Så ser den ud som følger:

Alle overskrifterne skal formateres på den tidligere forklarede måde. Når alle overskrifterne er blevet formateret, så vil de komme til at ligge i indholdsfortegnelsen når du har opdateret indholdsfortegnelsen. Her trykkes på opdater:

Så vælges "Opdater alt" i popupboksen:

Herefter ser word-dokumentet ud som følger:

Nu er indholdsfortegnelsen færdig, og du kan nu personliggøre din indholdsfortegnelse med forskellige skrifttyper og farver. Du kan også vælge, at indholdfortegnelsen skal ligge på en side for sig. Det er helt op til dig!

Husk altid at opdatere din indholdsfortegnelse som noget af det sidste i dit dokument!

Nintendo 3DS

Teknik

Selve Nitendo 3DS’en er en bærbare spillekonsol, som egner sig til, at projektere stereoskopisk 3D effekter uden at benytte sig af 3D briller eller andre lignende stykker tilbehør.  

”Den øverste skærm i Nintendo 3DS er med widescreenformat og 3.53" stor. Opløsningen ligger på 800x240 pixel (400 pixel for hvert øje for at skabe 3D-effekten). Det specielle ved den øvre skærm er netop, at den kan vise ægte 3D-effekter. Nintendo 3DS er foreløbig den eneste håndholdte spilkonsol med denne funktion! 

Den nederste skærm er en touch-screen på 3.02" (dvs. 4:3-format frem for 16:9). Selvfølgelig vil spil til Nintendo 3DS gøre brug af begge skærme samtidigt med diverse formål og resultater, hvilket spiludviklerne nok skal overraske os med.”

- Nintendo

Augmented Reality

Augmented Reality, gerne forkortet AR, bliver på dansk kaldet for suppleret virkelighed, udvidet virkelighed, forstærket virkelighed. AR er en teknolog som blander oplysninger og data fra den virkelige verden med data fra den virtuelle verden. Dette kan ske ved hjælp af grafik og lyd, som kan give et ekstra lag af information. Denne information erstatter ikke virkeligheden, men udvider den derimod på flere forskellige måder.

Denne teknik er blandt andet blevet brugt i Google Glasses. Kilde

Kinekt

Teknik

Kinect er en kontroller fra en særlig linje kaldet ”motion sensing input devices” som er udviklet til spillekonsolerne xbox 360 og xbox one, samt til Windows computere. Den benytter sig af en infrarød projektor, et kamera samt en speciel microchip som sporer bevægelser af objekter og individer i tre dimensioner. Denne type 3d scanner kaldes for Light Coding, og er en variant af billede baseret 3d rekonstruktion. Kilde

Fordele og ulemper

Fordele

Ved at benytte kroppen som kontroller, så får man motion, hvilket man ikke får ved at have en traditionel kontroller i hånden.

God underholdning, hvis man er mere end de to som er med i spillet, så kan man få et godt grin over de spillendes fagter.

Ingen kontroller, som kan blive væk.

Ulemper

Man kan få ”sportsskader”, da man ikke varmer op eller strækker ud.

Det kræver forholdsvis meget plads.

Ingen kontroller, hvis teknologien svigter.

At bevægelsessensoren ikke er så præcis samt langsom.

Andre steder at benytte teknologien

Fjernsynet, så ved at swipe ville man kunne skifte kanal, skrue op og ned samt diverse andre funktioner.

Computeren, til at navigerer rundt på den.

Fremtiden

Hvis det bliver mere præcist og hurtigt, så ville de godt kunne vinde indpas. Særlig når motion og træning får mere og mere betydning i dagens Danmark. Disse ting ville man kunne få ved at benytte kroppen til at styre et spil.

Idé til mobildesign til RTS.dk

I mandags i undervisningen blev vi bedt om, at lave et eksempel på et mobildesign af RTS.dk. Vi måtte selv vælge hvilket underside, og da vi går på CMK-afdelingen, så synes jeg det virkede nærliggende at redesigne denne. Dette er mit bud på en mobilversion af den underside.

Originalt ser undersiden således ud:

Roskilde Tekniske skole - CMK-afdelingen

Jeg har valgt, at lade mange af designelementerne gå igen, så siden fortsat minder en del om det kendte, som er brugt på RTS.dk/cmk. Derudover har jeg valgt at gøre tingene lidt større, og gøre tingene til klikbare områder, som for eksempel WI er en knap, og det samme gør sig gældende for de andre uddannelse. Dette er gjort, da tingene skal være store og nemme at trykke på med ens fingre, så her nytter det ikke, at man skal fange bittesmå links i mellem andre links. Derudover er menuen blevet til en kolapset menu, som der skal trykkes på, og så klapper den ud. Logoet er også lavet så det linker til forsiden.

Så alt i alt er siden blevet væsentligt forenklet samt mere klikbart, hvilket alt sammen gør det nemmere at navigere rundt på, på en smartphone.

Datatilsynets test om beskyttelse af personoplysninger

Datatilsynet har lavet en test, hvor man kan teste sin viden om hvor godt ens personoplysninger bliver beskyttet, og den kan tages via dette link. Den test har jeg taget, og der fik jeg 80% rigtigt, hvilket kan ses på nedenstående billede:

Som det fremgår, svarede jeg forkert på spørgsmålene omkring:

"Skal en arbejdsgiver informere de enkelte ansatte om tv-overvågning på arbejdspladsen?"

Dette svarede jeg forkert på, da jeg rent faktisk troede, at arbejdsgiveren bare kunne nøjes med at sætte skilte op om, at de laver tv-overvågning på arbejdspladsen.

"Må du have en navne- og adresseliste over venner, familie og bekendte på din computer derhjemme?" 

 Dette svarede jeg forkert på, da jeg troede at man skulle oplyse folk om at man har dem på en liste. Men ved nærmere eftertanke, så kan jeg godt se det fornuftige i, at det er helt okay med en sådan liste, hvis det er i privat øjemed.

Så alt i alt, vil jeg mene, at jeg har rimeligt godt styr på hvilke rettigheder vi har omkring vores personlige oplysninger.

Logning på nettet

I dagens Danmark bliver alt hvad vi foretager os på vores telefoner og nettet logget hele tiden. Hvilket vil sige, at hver gang du ringer til tante Oda, så kan dit teleselskab se præcis hvor du er, og hvornår du begyndte opkaldet og hvornår du afsluttede opkaldet.

Men så længe det er, at du ikke gør noget ulovligt, så har det ikke den store betydning for dig som individ - men straks du gør noget ulovligt. For eksempel hvis du har kontakt med en drugdealer via din telefon på enten sms eller telefon, så vil politiet kunne finde ud af oplysninger omkring dig som du ikke vil have frem i deres søgelys. Derudover kan det også bruges i tilfælde af, at en du kender forsvinder, så kan politiet spore dennes telefon via telefonens log.

Dette gør, at der er både fordele og ulempe ved, at vi hele tiden kan risikere, at blive logget. En ting som dette er ikke noget man tænker det store over i det daglige, og derfor kan man godt komme til, at føle at man bliver meget overvåget i nutidens teknologiske tidsalder.

Det er dog ikke bare på telefonen, at du bliver logget. Hver gang du tænder for din computer eller på anden måde går på nettet, så afsløre din log dig i hvad du foretager. Dette kan der læses mere om i Logningsbekendtgørelsen, hvor nedenstående er citeret fra:

"§ 5 Stk. 3. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere, der udbyder trådløs adgang til internettet, skal endvidere registrere oplysninger om det lokale netværks præcise geografiske eller fysiske placering samt identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr." - Logningsbekendtgørelsen

Men igen, så har det ikke den store betydning, så længe du ikke gør noget ulovligt. Så den helt store fordel er, at politiet har muligheden for, at benytte sig af logningen, når de skal løse større kriminalsager. Hvilket kan være en fordel, hvis du er den type menneske som fører lyssky forretning.

Brugergenereret web

"Om fem år vil halvdele af alt det indhold som brugerne ser på internettet, være genereret i en eller anden form af brugerne selv." -  Ron Bloom, Systime.

Så ledes udtalte Bloom i 2006. Hvilket er en påstand som til dels dækker meget godt over den udvikling som har været i nettets historie indenfor de sidste 8 år. I dag bliver rigtigt meget materiale uploadet via diverse sociale medier, som facebook og instagram. Men også en side som wikipedia er primært opbygget over materiale, som brugerne har genereret til tiden, men wiki har nogle folk til at sidde og verificere det indhold som brugerne lægger op.

Nettets historie startede med Web 1.0, hvor alt indhold primært gik en vej, altså var det envejskommunikation, som skete fra sidens stifter. Her foregik der ikke noget kommunikation retur til stifteren. Dette ændrede sig betragteligt, da de sociale medier kom på, og her valgt man så også at begynde at kalde nettet for Web 2.0. Da stifter og læser/bruger nu kunne begynde, at kommunikere på kryds og tværs med hinanden. Dette har jo, om noget, gjort nettet meget mere dynamisk. Dette er også her, at man begyndte, at snakke om der brugergenerede web, da du som enkelt bruger nu fik muligheden for, at uploade og kommentere på andres sider.

Personligt, synes jeg, at det er spændende sådan hvordan brugen af nettet og nettet i det hele taget har ændret karakter indenfor de seneste 15-20 år. Historien er jo heller ikke slut endnu - bare se hvordan cloud computing bliver mere og mere fremtrædende.

Det semantiske web - part 2

I sidste indlæg omhandlende det semantiske web, fik jeg nedenstående kommentar:

"Hvordan kan det faktum at "nogen" eller "noget" ved hvor du er, eller hvad du skal, bruges af forskellige sites, services eller butikker? Er der nogle ting der skræmmer eller omvendt gør livet nemmere i den forbindelse?"

Hvilket fik mig til, at tænke nogle tanker om hvad det vil betyde for os som individ, at vi er overvåget via vores placering på vores smartphones hele tiden. Et sted hvorpå det er tydeligt, at vores placering bliver givet til andre er, hvis man benytter chatten på facebook, og man har slået det til, at facebook må kende til din placering. Her vidergiver facebook din placering til den du nu chatter med.

Det kan både være en god ting, men også en skidt ting. Blandt fordelene kan nævnes, at vi ikke behøver skrive hvor vi er, hvis vi for eksempel er på besøg et ukendt sted og vi leder efter en restaurant, så kan de nærmest placerede restauranter komme op bare ved at lave en søgning på ''restaurant''. Derudover er en fordel også, at hvis du vil i biografen, så kan biografen gå ind i din personlige kalender, hvis du for eksempel bruger din personlige google-konto som kalender og du er logget ind på din google-konto på enheden, hvorpå du søger efter biograffilmen. I et sådan tilfælde er nettet blevet så smart, at den kun vil komme op med tidspunkter som passer ind i lige netop din kalender. Dette er bare nogle af de ting, som gør det nemmere at få præcise oplysninger her og nu omkring hvad det nu lige er du søger.

Men en ulempe er også, at alle dine oplysninger ligger på nettet, og derved ved nettet så meget om dig, at du føler dig overvåget og måske endog udleveret. Samtidigt er det også nemmere, at begår identitetstyveri, da mange af dine oplysninger jo ligger forholdsvis frit tilgængeligt. Hvilket gør det enormt skræmmende til tider, når man kommer i det humør at man får set hvad det er for oplysninger man har givet.

Ved, at du selv giver nettet så mange oplysninger, og dette ikke bare ved det du skriver ind i dine personlige kontier som google eller facebook - men også ud fra de søgninger og sider som du kigger på på nettet. For eksempel kan nævnes, at hvis du har været på en webside som handler tøj, så når du støder på reklamer fra denne side på andre websider, så vil du oftest støde ind i situationer hvor det samme tøj som du tidligere har kigger på, er det som bliver vist i deres reklame. Disse oplysninger får den ud fra de cookies som hjemmesiderne benytter sig af. Hvilket gør, at reklamerne er meget mere målrettet mod dig som person, og ikke bare imod, at sælge ''hvad som helst''.

Så alt i alt kan det konkluderes, at der er både fordele og ulempe ved, at vores placering hele tiden blev logget. Til tider vil man føle sig enormt overvåget, men samtidigt kan det gøre ens søgning enormt hurigere.

Sikkerhed på nettet - keylogger

Det som en keylogger er mest kendt for er, at være et lille stykke software, men en keylogger kan også sagtens være en enhed. Men oftest er en keylogger altså et mindre stykker software - men det er vigtigt at vide at det kan være begge dele når der snakkes om informations sikkerhed. Selve keyloggeren bruges til, at tjekke hvilke taster der bliver trykket på på computeren eller enheden. Derved kan en keylogger være med til, at registrere folks kodeord og logins til forskellige sider.

Det er nok også noget af det, som en keylogger bliver brugt allermest til af diverse hackere. Men keyloggeren bliver også brugt i tilfælde af, at du har slået diverse ''hotkeys'', altså genvejstaster, til. 

I det tilfælde, at du bruger genvejstaster, så er keyloggeren jo en god ting, da den så kan registrere hvilken tast du har trykket på. For eksempel er en af de ret brugte genvejstaster ctrl + S, som bruges når der gemmes i for eksempel Word eller Photoshop, og her er det jo en god ting, at det bliver gemt at du har trykket på ctrl og derefter på S.

Men i tilfældet, hvor det er en hacker som bruger keyloggeren til, at få adgang til dine personlige logins til, for eksempel facebook, så er det ikke særligt sikkert for dig som person, og ej heller særligt godt.

Det semantiske web

Siden internettets spæde begyndelse i ca. 1980 har det udviklet sig meget. Fra at være noget som blev brugt i virksomheder, og kun i virksomheder, til nu om dage at være noget, som særligt vi unge mennesker, tager som en selvfølge. I dag bliver nettet kaldt for 3.0, og dette er det blevet kaldt siden 2010.

I dagens Danmark er vi på nettet det meste af tiden, og tiden på nettet er ikke blevet mindre af, at vi nu også færdes på diverse sociale medier. Disse sociale medier kan være facebook, twitter eller instagram. 

Ud fra det faktum, at vi derved oplyser nettet om mange flere personlige oplysninger end tidligere, så ''kender nettet dig''. Derved kan nettet målrette sine reklamer og annoncer til dig personligt ud fra disse personlige oplysninger. For eksempel burger facebook det til, at målrette sine reklamer mod dig personligt. Dette gøres ved, at de blandt andet kigger på din alder, men også på dine interesse som du har oplyst.

Derudover forstår søgemaskinerne i dag, også at det der bliver søgt efter også gerne er noget som hænger sammen. For eksempel hvis du søger efter: ''Hvornår blev bilen opfundet?'', så ved den at det er det specifikt du søger efter, og ikke bare en side hvorpå der står ''hvornår'' eller ''bilen'' på.

Så på sin vis kan man sige, at søgemaskinerne er blevet klogere i dag. Men i virkligheden handler det om, at vi som individer giver flere og flere oplysninger som de kan benytte sig af.

Målgrupper og hensigter

I løbet af gårsdagens undervisning blev vi præsenteret for termen webtypologi indenfor det overordnede emne kommunikation, som dækker over en analyse af websiders målgrupper og hensigter.

Herunder blev vi præsenteret for flere forskellige kategorier, hvorunder forskellige websider hører til. For eksempel findes der Informative hjemmesider, hvor der er underpunkter såsom Nyhedsformidling, Offentlige service websteder og Den lille interesseorganisation. Sider som DR og TV2 hører til under Informative Nyhedsformidlingssider.Offentlige service websteder dækker over sider som Borger eller Skat.

Ud over de Informative sider, findes der også Argumenterende sider, som igen er inddelt i flere forskellige underkategorier. Blandt andet de Globale kommercielle websted, Det ideologiske websted og Mellemfolkelige organisationer. Under de Globale kommercielle websteder hører sider som Spotify, og Amazon. 

Men selvfølgelig findes der også nogle kategorier, som hører til mindre seriøse websider, og det kaldes, selvfølgelig, for de Underholdende, og her under hører sider som 9gag og diverse datingsider.

Websider kan generelt bliver analyseret meget mere i dybden, og selvom du måske ville placere en side et sted i analysemodellen. Så kan det være, at din lærer eller andre mener den skal placeres et andet sted. Dette kan være grundet det fact, at de, måske, har anden viden omkring siden end du har.

Ophavsret - Må, må ikke på nettet!

I dagens Danmark bliver ting publiseret hver evig eneste dag. Dette sker blandt andet på blogs, men hvad er reglerne for hvornår det er lovligt og ulovligt?

Om det lovligt afhænger af rigtigt mange ting. For eksempel er det lovligt, at du viser den sidst nye sang fra Rasmus Seebach under dit oplæg, hvis det er relevant, men du må ikke tage kopiere hans værk, og dele det ud til dine klassekammerater. Men hvor tit har vi ikke oplevet, at lærerne printer for eksempel en sangtekst ud, hvor de fjerne nogle ord, som vi så skal gætte? Dette vil jo rent faktisk sige, at de udlevere en kunstners værk?! 

Spørgsmålet er så, om det er tilladt eller ikke? Der bliver vi jo som elever nødt til, at stole på at lærerne har deres på det rene - men kan vi altid det?

Vi, elever, gør jo oftere, som der bliver gjort end vi gør hvad vi får besked på.

Derudover har jeg også oplevet, at lærerne viser en film hjemme fra deres private filmhylde til offentlig fremvisning i folkeskolen eller i løbet af gymnasiumtiden - hvilket tydeligt står i introteksten når filmen starter, at man ikke må!

Ud fra dette kan det konstateres, at ikke engang lærerne lever op til de regler, som ellers er ulovlige!