fredag den 21. november 2014

Fremtidens interaktion

I dag er der begyndt, at komme fjernsyn som du kan interagere med ved hjælp af dine armbevægelser, som ved Kinecten. Dette er særligt i forhold til, at skifte kanal på fjernsynet, hvor du bruger dine arme til at visualisere kanalskifte. Kanalskiftet sker ved, at du ''vinker'' mod venstre, så skifter du opad i kanalerne, og mod højre, så skifter du nedad igen. Dette tror jeg har vundet meget mere frem om 5 år, og jeg tror at det vil være i stedet for en fjernbetjening eller anden form for kontroller. Jeg kunne også sagtens se, at det kunne blive brugt til computere.

Som Moores lov, så fint forklarer:
"Antallet af transistorer der kan bygges sammen på en chip, fordobles hvert andet år" 
Moores lov §1, Kilde
Derved vil der kunne nå, at ske rigtigt mange ting på de næste 10 år, og særligt når vi kigger på den hastighed som udviklingen har i dag. Derfor kunne det godt ske, at vores måde at interagere med fjernsyn og computer en dag ender med, at blive ved tankens kraft. Hvis vi, for eksempel tænker ''Tænd computer'', så tænder computeren eller ''Skift kanal", så skifter fjernsynet kanal. Men om dette vil ske indenfor de næste 10 år er ikke sikkert. 

Men hvem ved, måske er der ikke noget som minder om en computer som den vi kender fra i dag? Måske er udviklingen nærmest gået i stå for en periode?

Social Media

Social media, eller sociale medier som det bliver kaldt på dansk, er medier hvorpå du socialt kan interagere med andre. 

I dag benytter rigtig mange mennesker sig af sociale medier i den ene eller anden grad. Særligt unge mennesker er hele tiden online og på. Dette er særligt synligt, når det man pendler, og størstedelen af pendlerne sidder med næsen nede i deres smartphone, bærbare eller tablet. 

Dog overvejer 2 ud af 5 danske voksne, i følge dagens udgave af Metroxpress (21/11-14), at droppe facebook, som socialt medie. Hvilket kan være grundet facebooks ændrede indstillinger, som gør det langt mere besværligt at være privat herpå, og samtidigt giver du også en del af dine rettigheder og personlige oplysninger til facebook.

Eksempler på sociale medier er
  • Facebook
  • Twitter
  • Instagram
  • Google+
  • Youtube
  • Snapchat
  • Whatsup

Sociale medier og web 2.0
De to professorer i marketing, Andreas Kaplan og Michael Haenleins definition af sociale medier er:
"En gruppe af internetbaserede applikationer, som er bygget på det ideologiske og teknologiske grundlag for web 2.0, hvilket muliggør skabelsen og udvekslingen af brugergeneret indhold" 
- Andreas Kaplan og Michael Haenlein, Kilde
Dette kan de basalt set have ret i, da en stor del af det som vi ligger op på de sociale medier er vores egne ting, og det kan både være i form af billeder og tekst, men i særdeleshed også i form af video på Youtube. Begrebet web 2.0 dækker over det brugergenerede internet, hvorpå alle brugere selv ligger alt deres indhold op på. Hvilket også vil sige, at vi i dag kan interagere med mange når vi færdes på nettet i modsætning til da nettet kom frem.


torsdag den 20. november 2014

Computerens anatomi

I dagens undervisning fik vi til opgave, at skille en computer af, samt at samle den igen. I mens vi var igang med, at skille computeren af, tog vi billeder af de forskellige dele, som for eksempel CPU'en, harddisken og diskdrevet. Dette gjorde vi til dels for, at det skulle blive nemmere, at samle den igen - men lige så meget for, at have billeder til dette blogindlæg.

Her er hele computeren samlet inden vi begyndte, at skille den af.

Her er nogle af de forskellige komponenter som hører til inde i en computer. Blandt andet CPU'en, som er den gyldne firkant samt et bundkorts batteri som er den runde sølvting lige under CPU'en.

Her er computerens motherboard - på dansk bundkort. Bundkortet er computerens rygrad, hvilket vil sige at computeren slet ikke virker hvis ikke den har et bundkort, da komponenter som grafikkort, CPU og diskdrev alle er tilsluttet bundkortet.

Her er CPU'en, som er computerens hjerne. CPU'en sender informationer frem og tilbage mellem alle de dele som computeren består af.

 Diskdrevet, som bliver brugt til at afspille dvd'er og cd'er med.

Grafikkort, som bliver brugt til at få vist tingene på skærmen samt at ens spil bliver vist i en god opløsning.

Harddesk, hvor ens permanente data bliver lagret på.

Front panel input output modul, som bliver kablet til bundkortet. Denne del indeholder USB-indgange, tænd/slukknappen samt indgang til lyd og mikrofon.

Strømforsygningen, som er den som modtager strøm fra stikkontakten, og som sender det videre ud til bundkortet.

RAM, Random Access Memory, opbevare midlertidige data og instruktioner. Når computeren slukkes, så slettes de midlertidige data og instruktioner. Data, styresystemkomponenter og programmer som bliver brugt meget bliver opbevaret på RAM. Den helt store fordel ved RAM er, at det går meget hurtigere at læse fra dem, end det gør at læse fra en harddisk, cd-rom eller diskettedrev. 

Blæser, den køler computeren ned, og sørger derved for at computeren ikke overopheder.

En kort gennemgang af nogle af de dele og komponenter som en computer består af.

Tuturial til indholdsfortegnelse i Word

Denne tuturial kan bruges når der skal laves en automatisk genereret indholdsfortegnelse i Word. Til tuturialen er Microsoft Word 2010 blevet brugt.

Til at starte med skal du åbne Word, og herefter skal der oprettes nogle overskrifter:


Derefter skal de formateres med "Typografien" "Overskrift 1". Formateringen sker ved, at man markere den ønskede overskrift:



Herefter trykkes der på "Overskrift 1" oppe i toppen af Word, som vist her:

Når dette er gjort, så skal man ind i "Referencer":

Inde i "Reference" trykkes der på "Indholdsfortegnelse":

Derefter vælges en af de "Automatiske Tabeller". Her vælges den første:

Så ser den ud som følger:

Alle overskrifterne skal formateres på den tidligere forklarede måde. Når alle overskrifterne er blevet formateret, så vil de komme til at ligge i indholdsfortegnelsen når du har opdateret indholdsfortegnelsen. Her trykkes på opdater:

Så vælges "Opdater alt" i popupboksen:

Herefter ser word-dokumentet ud som følger:

Nu er indholdsfortegnelsen færdig, og du kan nu personliggøre din indholdsfortegnelse med forskellige skrifttyper og farver. Du kan også vælge, at indholdfortegnelsen skal ligge på en side for sig. Det er helt op til dig!

Husk altid at opdatere din indholdsfortegnelse som noget af det sidste i dit dokument!

onsdag den 19. november 2014

Nintendo 3DS

Teknik
Selve Nitendo 3DS’en er en bærbare spillekonsol, som egner sig til, at projektere stereoskopisk 3D effekter uden at benytte sig af 3D briller eller andre lignende stykker tilbehør.  
”Den øverste skærm i Nintendo 3DS er med widescreenformat og 3.53" stor. Opløsningen ligger på 800x240 pixel (400 pixel for hvert øje for at skabe 3D-effekten). Det specielle ved den øvre skærm er netop, at den kan vise ægte 3D-effekter. Nintendo 3DS er foreløbig den eneste håndholdte spilkonsol med denne funktion! 
Den nederste skærm er en touch-screen på 3.02" (dvs. 4:3-format frem for 16:9). Selvfølgelig vil spil til Nintendo 3DS gøre brug af begge skærme samtidigt med diverse formål og resultater, hvilket spiludviklerne nok skal overraske os med.”
- Nintendo

Augmented Reality
Augmented Reality, gerne forkortet AR, bliver på dansk kaldet for suppleret virkelighed, udvidet virkelighed, forstærket virkelighed. AR er en teknolog som blander oplysninger og data fra den virkelige verden med data fra den virtuelle verden. Dette kan ske ved hjælp af grafik og lyd, som kan give et ekstra lag af information. Denne information erstatter ikke virkeligheden, men udvider den derimod på flere forskellige måder.

Denne teknik er blandt andet blevet brugt i Google Glasses. Kilde

Kinekt

Teknik
Kinect er en kontroller fra en særlig linje kaldet ”motion sensing input devices” som er udviklet til spillekonsolerne xbox 360 og xbox one, samt til Windows computere. Den benytter sig af en infrarød projektor, et kamera samt en speciel microchip som sporer bevægelser af objekter og individer i tre dimensioner. Denne type 3d scanner kaldes for Light Coding, og er en variant af billede baseret 3d rekonstruktion. Kilde

Fordele og ulemper
Fordele
Ved at benytte kroppen som kontroller, så får man motion, hvilket man ikke får ved at have en traditionel kontroller i hånden.
God underholdning, hvis man er mere end de to som er med i spillet, så kan man få et godt grin over de spillendes fagter.
Ingen kontroller, som kan blive væk.
Ulemper
Man kan få ”sportsskader”, da man ikke varmer op eller strækker ud.
Det kræver forholdsvis meget plads.
Ingen kontroller, hvis teknologien svigter.
At bevægelsessensoren ikke er så præcis samt langsom.

Andre steder at benytte teknologien
Fjernsynet, så ved at swipe ville man kunne skifte kanal, skrue op og ned samt diverse andre funktioner.
Computeren, til at navigerer rundt på den.

Fremtiden
Hvis det bliver mere præcist og hurtigt, så ville de godt kunne vinde indpas. Særlig når motion og træning får mere og mere betydning i dagens Danmark. Disse ting ville man kunne få ved at benytte kroppen til at styre et spil.

Idé til mobildesign til RTS.dk

I mandags i undervisningen blev vi bedt om, at lave et eksempel på et mobildesign af RTS.dk. Vi måtte selv vælge hvilket underside, og da vi går på CMK-afdelingen, så synes jeg det virkede nærliggende at redesigne denne. Dette er mit bud på en mobilversion af den underside.

Originalt ser undersiden således ud:

Jeg har valgt, at lade mange af designelementerne gå igen, så siden fortsat minder en del om det kendte, som er brugt på RTS.dk/cmk. Derudover har jeg valgt at gøre tingene lidt større, og gøre tingene til klikbare områder, som for eksempel WI er en knap, og det samme gør sig gældende for de andre uddannelse. Dette er gjort, da tingene skal være store og nemme at trykke på med ens fingre, så her nytter det ikke, at man skal fange bittesmå links i mellem andre links. Derudover er menuen blevet til en kolapset menu, som der skal trykkes på, og så klapper den ud. Logoet er også lavet så det linker til forsiden.

Så alt i alt er siden blevet væsentligt forenklet samt mere klikbart, hvilket alt sammen gør det nemmere at navigere rundt på, på en smartphone.