Datatilsynets test om beskyttelse af personoplysninger

Datatilsynet har lavet en test, hvor man kan teste sin viden om hvor godt ens personoplysninger bliver beskyttet, og den kan tages via dette link. Den test har jeg taget, og der fik jeg 80% rigtigt, hvilket kan ses på nedenstående billede:

Som det fremgår, svarede jeg forkert på spørgsmålene omkring:

"Skal en arbejdsgiver informere de enkelte ansatte om tv-overvågning på arbejdspladsen?"

Dette svarede jeg forkert på, da jeg rent faktisk troede, at arbejdsgiveren bare kunne nøjes med at sætte skilte op om, at de laver tv-overvågning på arbejdspladsen.

"Må du have en navne- og adresseliste over venner, familie og bekendte på din computer derhjemme?" 

 Dette svarede jeg forkert på, da jeg troede at man skulle oplyse folk om at man har dem på en liste. Men ved nærmere eftertanke, så kan jeg godt se det fornuftige i, at det er helt okay med en sådan liste, hvis det er i privat øjemed.

Så alt i alt, vil jeg mene, at jeg har rimeligt godt styr på hvilke rettigheder vi har omkring vores personlige oplysninger.

Logning på nettet

I dagens Danmark bliver alt hvad vi foretager os på vores telefoner og nettet logget hele tiden. Hvilket vil sige, at hver gang du ringer til tante Oda, så kan dit teleselskab se præcis hvor du er, og hvornår du begyndte opkaldet og hvornår du afsluttede opkaldet.

Men så længe det er, at du ikke gør noget ulovligt, så har det ikke den store betydning for dig som individ - men straks du gør noget ulovligt. For eksempel hvis du har kontakt med en drugdealer via din telefon på enten sms eller telefon, så vil politiet kunne finde ud af oplysninger omkring dig som du ikke vil have frem i deres søgelys. Derudover kan det også bruges i tilfælde af, at en du kender forsvinder, så kan politiet spore dennes telefon via telefonens log.

Dette gør, at der er både fordele og ulempe ved, at vi hele tiden kan risikere, at blive logget. En ting som dette er ikke noget man tænker det store over i det daglige, og derfor kan man godt komme til, at føle at man bliver meget overvåget i nutidens teknologiske tidsalder.

Det er dog ikke bare på telefonen, at du bliver logget. Hver gang du tænder for din computer eller på anden måde går på nettet, så afsløre din log dig i hvad du foretager. Dette kan der læses mere om i Logningsbekendtgørelsen, hvor nedenstående er citeret fra:

"§ 5 Stk. 3. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere, der udbyder trådløs adgang til internettet, skal endvidere registrere oplysninger om det lokale netværks præcise geografiske eller fysiske placering samt identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr." - Logningsbekendtgørelsen

Men igen, så har det ikke den store betydning, så længe du ikke gør noget ulovligt. Så den helt store fordel er, at politiet har muligheden for, at benytte sig af logningen, når de skal løse større kriminalsager. Hvilket kan være en fordel, hvis du er den type menneske som fører lyssky forretning.

Brugergenereret web

"Om fem år vil halvdele af alt det indhold som brugerne ser på internettet, være genereret i en eller anden form af brugerne selv." -  Ron Bloom, Systime.

Så ledes udtalte Bloom i 2006. Hvilket er en påstand som til dels dækker meget godt over den udvikling som har været i nettets historie indenfor de sidste 8 år. I dag bliver rigtigt meget materiale uploadet via diverse sociale medier, som facebook og instagram. Men også en side som wikipedia er primært opbygget over materiale, som brugerne har genereret til tiden, men wiki har nogle folk til at sidde og verificere det indhold som brugerne lægger op.

Nettets historie startede med Web 1.0, hvor alt indhold primært gik en vej, altså var det envejskommunikation, som skete fra sidens stifter. Her foregik der ikke noget kommunikation retur til stifteren. Dette ændrede sig betragteligt, da de sociale medier kom på, og her valgt man så også at begynde at kalde nettet for Web 2.0. Da stifter og læser/bruger nu kunne begynde, at kommunikere på kryds og tværs med hinanden. Dette har jo, om noget, gjort nettet meget mere dynamisk. Dette er også her, at man begyndte, at snakke om der brugergenerede web, da du som enkelt bruger nu fik muligheden for, at uploade og kommentere på andres sider.

Personligt, synes jeg, at det er spændende sådan hvordan brugen af nettet og nettet i det hele taget har ændret karakter indenfor de seneste 15-20 år. Historien er jo heller ikke slut endnu - bare se hvordan cloud computing bliver mere og mere fremtrædende.

Det semantiske web - part 2

I sidste indlæg omhandlende det semantiske web, fik jeg nedenstående kommentar:

"Hvordan kan det faktum at "nogen" eller "noget" ved hvor du er, eller hvad du skal, bruges af forskellige sites, services eller butikker? Er der nogle ting der skræmmer eller omvendt gør livet nemmere i den forbindelse?"

Hvilket fik mig til, at tænke nogle tanker om hvad det vil betyde for os som individ, at vi er overvåget via vores placering på vores smartphones hele tiden. Et sted hvorpå det er tydeligt, at vores placering bliver givet til andre er, hvis man benytter chatten på facebook, og man har slået det til, at facebook må kende til din placering. Her vidergiver facebook din placering til den du nu chatter med.

Det kan både være en god ting, men også en skidt ting. Blandt fordelene kan nævnes, at vi ikke behøver skrive hvor vi er, hvis vi for eksempel er på besøg et ukendt sted og vi leder efter en restaurant, så kan de nærmest placerede restauranter komme op bare ved at lave en søgning på ''restaurant''. Derudover er en fordel også, at hvis du vil i biografen, så kan biografen gå ind i din personlige kalender, hvis du for eksempel bruger din personlige google-konto som kalender og du er logget ind på din google-konto på enheden, hvorpå du søger efter biograffilmen. I et sådan tilfælde er nettet blevet så smart, at den kun vil komme op med tidspunkter som passer ind i lige netop din kalender. Dette er bare nogle af de ting, som gør det nemmere at få præcise oplysninger her og nu omkring hvad det nu lige er du søger.

Men en ulempe er også, at alle dine oplysninger ligger på nettet, og derved ved nettet så meget om dig, at du føler dig overvåget og måske endog udleveret. Samtidigt er det også nemmere, at begår identitetstyveri, da mange af dine oplysninger jo ligger forholdsvis frit tilgængeligt. Hvilket gør det enormt skræmmende til tider, når man kommer i det humør at man får set hvad det er for oplysninger man har givet.

Ved, at du selv giver nettet så mange oplysninger, og dette ikke bare ved det du skriver ind i dine personlige kontier som google eller facebook - men også ud fra de søgninger og sider som du kigger på på nettet. For eksempel kan nævnes, at hvis du har været på en webside som handler tøj, så når du støder på reklamer fra denne side på andre websider, så vil du oftest støde ind i situationer hvor det samme tøj som du tidligere har kigger på, er det som bliver vist i deres reklame. Disse oplysninger får den ud fra de cookies som hjemmesiderne benytter sig af. Hvilket gør, at reklamerne er meget mere målrettet mod dig som person, og ikke bare imod, at sælge ''hvad som helst''.

Så alt i alt kan det konkluderes, at der er både fordele og ulempe ved, at vores placering hele tiden blev logget. Til tider vil man føle sig enormt overvåget, men samtidigt kan det gøre ens søgning enormt hurigere.

Sikkerhed på nettet - keylogger

Det som en keylogger er mest kendt for er, at være et lille stykke software, men en keylogger kan også sagtens være en enhed. Men oftest er en keylogger altså et mindre stykker software - men det er vigtigt at vide at det kan være begge dele når der snakkes om informations sikkerhed. Selve keyloggeren bruges til, at tjekke hvilke taster der bliver trykket på på computeren eller enheden. Derved kan en keylogger være med til, at registrere folks kodeord og logins til forskellige sider.

Det er nok også noget af det, som en keylogger bliver brugt allermest til af diverse hackere. Men keyloggeren bliver også brugt i tilfælde af, at du har slået diverse ''hotkeys'', altså genvejstaster, til. 

I det tilfælde, at du bruger genvejstaster, så er keyloggeren jo en god ting, da den så kan registrere hvilken tast du har trykket på. For eksempel er en af de ret brugte genvejstaster ctrl + S, som bruges når der gemmes i for eksempel Word eller Photoshop, og her er det jo en god ting, at det bliver gemt at du har trykket på ctrl og derefter på S.

Men i tilfældet, hvor det er en hacker som bruger keyloggeren til, at få adgang til dine personlige logins til, for eksempel facebook, så er det ikke særligt sikkert for dig som person, og ej heller særligt godt.

Det semantiske web

Siden internettets spæde begyndelse i ca. 1980 har det udviklet sig meget. Fra at være noget som blev brugt i virksomheder, og kun i virksomheder, til nu om dage at være noget, som særligt vi unge mennesker, tager som en selvfølge. I dag bliver nettet kaldt for 3.0, og dette er det blevet kaldt siden 2010.

I dagens Danmark er vi på nettet det meste af tiden, og tiden på nettet er ikke blevet mindre af, at vi nu også færdes på diverse sociale medier. Disse sociale medier kan være facebook, twitter eller instagram. 

Ud fra det faktum, at vi derved oplyser nettet om mange flere personlige oplysninger end tidligere, så ''kender nettet dig''. Derved kan nettet målrette sine reklamer og annoncer til dig personligt ud fra disse personlige oplysninger. For eksempel burger facebook det til, at målrette sine reklamer mod dig personligt. Dette gøres ved, at de blandt andet kigger på din alder, men også på dine interesse som du har oplyst.

Derudover forstår søgemaskinerne i dag, også at det der bliver søgt efter også gerne er noget som hænger sammen. For eksempel hvis du søger efter: ''Hvornår blev bilen opfundet?'', så ved den at det er det specifikt du søger efter, og ikke bare en side hvorpå der står ''hvornår'' eller ''bilen'' på.

Så på sin vis kan man sige, at søgemaskinerne er blevet klogere i dag. Men i virkligheden handler det om, at vi som individer giver flere og flere oplysninger som de kan benytte sig af.

Målgrupper og hensigter

I løbet af gårsdagens undervisning blev vi præsenteret for termen webtypologi indenfor det overordnede emne kommunikation, som dækker over en analyse af websiders målgrupper og hensigter.

Herunder blev vi præsenteret for flere forskellige kategorier, hvorunder forskellige websider hører til. For eksempel findes der Informative hjemmesider, hvor der er underpunkter såsom Nyhedsformidling, Offentlige service websteder og Den lille interesseorganisation. Sider som DR og TV2 hører til under Informative Nyhedsformidlingssider.Offentlige service websteder dækker over sider som Borger eller Skat.

Ud over de Informative sider, findes der også Argumenterende sider, som igen er inddelt i flere forskellige underkategorier. Blandt andet de Globale kommercielle websted, Det ideologiske websted og Mellemfolkelige organisationer. Under de Globale kommercielle websteder hører sider som Spotify, og Amazon. 

Men selvfølgelig findes der også nogle kategorier, som hører til mindre seriøse websider, og det kaldes, selvfølgelig, for de Underholdende, og her under hører sider som 9gag og diverse datingsider.

Websider kan generelt bliver analyseret meget mere i dybden, og selvom du måske ville placere en side et sted i analysemodellen. Så kan det være, at din lærer eller andre mener den skal placeres et andet sted. Dette kan være grundet det fact, at de, måske, har anden viden omkring siden end du har.

Ophavsret - Må, må ikke på nettet!

I dagens Danmark bliver ting publiseret hver evig eneste dag. Dette sker blandt andet på blogs, men hvad er reglerne for hvornår det er lovligt og ulovligt?

Om det lovligt afhænger af rigtigt mange ting. For eksempel er det lovligt, at du viser den sidst nye sang fra Rasmus Seebach under dit oplæg, hvis det er relevant, men du må ikke tage kopiere hans værk, og dele det ud til dine klassekammerater. Men hvor tit har vi ikke oplevet, at lærerne printer for eksempel en sangtekst ud, hvor de fjerne nogle ord, som vi så skal gætte? Dette vil jo rent faktisk sige, at de udlevere en kunstners værk?! 

Spørgsmålet er så, om det er tilladt eller ikke? Der bliver vi jo som elever nødt til, at stole på at lærerne har deres på det rene - men kan vi altid det?

Vi, elever, gør jo oftere, som der bliver gjort end vi gør hvad vi får besked på.

Derudover har jeg også oplevet, at lærerne viser en film hjemme fra deres private filmhylde til offentlig fremvisning i folkeskolen eller i løbet af gymnasiumtiden - hvilket tydeligt står i introteksten når filmen starter, at man ikke må!

Ud fra dette kan det konstateres, at ikke engang lærerne lever op til de regler, som ellers er ulovlige!